Ingen har nogensinde glædet sig til punkt fire på dagsordenen, fremlæggelse af det reviderede regnskab. Alligevel sidder vi der år efter år, på klapstole i et klubhus der dufter af kaffe og gulvlak, mens dirigenten arbejder sig ned mod eventuelt. Men de foreninger, der har nemmest ved at samle folk, har opdaget noget: De behandler generalforsamlingen som optakt til en middag, ikke som aftenens hovedret. Mødet overstås, bordet står dækket i lokalet ved siden af, og duften af noget braiseret siver ind under døren allerede under formandens beretning.
Duften af simremad slår enhver dagsorden
Der er en grund til, at det virker. En generalforsamling er en pligt, en middag er en gave, og folk kommer til gaver. Da min egen badmintonklub for nogle år siden flyttede generalforsamlingen fra en tirsdag klokken 19 til en lørdag klokken 16 med spisning bagefter, mødte der tre gange så mange op som året før. Ikke fordi regnskabet var blevet mere spændende. Aftenen var. Der blev stemt, diskuteret kontingent og valgt suppleanter, og bagefter blev folk siddende til midnat over osten. Flere meldte sig til udvalg, de aldrig ville have rakt hånden op til i et halvtomt mødelokale en hverdagsaften.
Måltidet gør også noget ved tonen. Det er svært at være rigtig sur på kassereren, når man ved, at man skal række ham kartoflerne tyve minutter senere.
En menu der kan skaleres fra 15 til 80 kuverter
Nøglen er at vælge mad, der bliver bedre af at vente, og som ikke kræver, at nogen står ved en pande, mens der stemmes om vedtægtsændringer. Simremad, med andre ord. En boeuf bourguignon eller en coq au vin kan laves dagen før i store gryder, varmes stille op i klubhusets ovn og serveres med kartoffelmos og syltede rødløg. Til 15 personer er det en hyggelig eftermiddag i ét køkken. Til 80 deler man opgaven ud på fire gryder hos fire frivillige og ganger opskriften op.
Vil man det danske spor, er skipperlabskovs eller braiserede svinekæber med rodfrugtmos mindst lige så taknemmelige. Husk en vegetarisk gryde i samme ånd, fx en linseragout med svampe og timian, så ingen sidder med en undskyldende salat, mens naboen får kæber. Til dessert skal man ikke spille fin: chokolademousse rørt i ét stort fad eller æblekage i bradepande, og så kaffe på kanden.
Køkkenholdets huskeregler kan stå på en serviet:
– Vælg retter, der kan laves dagen før og tåler at holde sig varme. – Regn med én stor gryde pr. 20 gæster, fordelt på flere hjemmekøkkener. – Lav altid et vegetarisk alternativ i samme stil som hovedretten. – Servér dessert i fade og bradepander, aldrig portionsanretninger.
Vin i kasser, ikke i etiketter
Til den slags aftener skal vinen være gavmild og ukompliceret, og den skal kunne købes i mængder, uden at kassereren får trækninger. Til de braiserede retter vil jeg gå efter en rund rødvin med moden frugt og bløde tanniner: en Côtes du Rhône, en Montepulciano d’Abruzzo eller en spansk garnacha rammer alle sammen inden for skiven. Smag to eller tre kandidater med køkkenholdet et par uger før, vælg én, og køb den i hele kasser. Mange vinhandlere giver rabat på selskabskøb og tager uåbnede flasker retur, men det kræver, at man spørger i god tid.
Regn med en halv til en hel flaske pr. voksen, afhængigt af hvor mange der skal køre hjem. Byd velkommen med noget hvidt og gerne noget med brus, og stil danskvand og god æblemost frem i samme ombæring som vinen. Chauffører og juniorer skal have noget, der føles lige så festligt som det, de voksne får skænket.
Det formelle først, og gjort ordentligt
Middagen fungerer kun, hvis mødet fortjener at blive fejret bagefter. Intet dræber stemningen ved bordet som en afstemning, der skal gå om, fordi indkaldelsen ikke var gyldig. Sørg for en dirigent med ur og myndighed, en dagsorden der følger vedtægterne, og en beretning der er øvet højt én gang hjemme i stuen. Er bestyrelsen i tvivl om formalia, findes der grundige gennemgange af, hvordan man afvikler en generalforsamling efter bogen, fra indkaldelsesfrister til valghandlinger, og den halve times læsning er givet godt ud.
Læg mødet klokken 16, og lov i indkaldelsen, at der er aperitif klokken 17.30. Det disciplinerer en forsamling mere end nogen dirigent. Punkter, der plejer at trække ud, får en naturlig bagkant, og de lange indlæg under eventuelt forkorter som regel sig selv, når duften fra køkkenet bliver tydelig nok.
Og fortæl folk, hvad de går glip af, hvis de bliver hjemme. Skriv menuen direkte i indkaldelsen, hæng den op i klubhuset, og nævn vinen ved navn. Mange klubber lader også arrangementet rulle på infoskærmen i hallen i ugerne op til; løsninger som KlubKlar henter selv datoer og arrangementer fra foreningens medlemssystem, så menuen står der, uden at nogen skal huske at opdatere den. En middag, ingen kender til, samler ingen mennesker.
Skål for foreningen
Man kan indvende, at det er et stort apparat at stille op for ét møde. Men regn efter i engagement i stedet for kroner. En forening er dybest set mennesker, der har lyst til at være i rum sammen, og intet rum virker bedre end det omkring et veldækket bord. Så flyt generalforsamlingen til en lørdag, sæt gryderne over fredag aften, og træk propperne op, når sidste punkt er banket på plads. De, der bliver til kaffen, er de samme, der stiller op, når klubben mangler hænder til foråret.
